Din hjelm er slidt op! (måske)
Din hjelm kan være slidt op uden at du ved det!. Ja men hvordan?
En hjelm består at 4 hovedelementer
• En yderskal af et hårdt materiale Polycarbonat, glasfiber, Fibercombosit etc.
• En stødabsorberende inder-skal, typisk lavet af Styropor (Flamingo)
• Et inderfor lavet af skumgummi og bomuld/polyester
• En rem til at holde hjelmen fastpændt
Hvis yderskallen har fået slag, revner eller er du væltet med den; også uden at der er synlige skader, skal den altid skiftes (slag svarende til ”at tabe den på gulvet” skader normalt ikke)
MEN resten af hjelmen slides!
Inder-skallen bliver med årene langsomt trykket sammen, og din hjelm bliver langsomt men helt sikkert større.
Det samme gør inder-foret, hvor skumgummi og stof bliver trykket sammen, og bliver langsomt ødelagt af de stoffer der findes i håret som indeholder syre. Det er bl.a. sved, voks, hårlak, etc.
Når din hjelm er 3-5 år gammel kan den afhængig af brug være blevet et halvt til et helt nummer større!
Du har ikke bemærket det; for det er sket langsomt og den føles måske rarere at have på!
MEN den er ikke sikker mere og vil i værste fald i tilfælde ved uheld give dig skader da den jo ikke sidder rigtig fast!
De flest hjelmfabrikanter anbefaler at du udskifter din hjelm hvert 5. år - afhængig af hvor meget du bruger den.
Du kan nemt teste det med størrelsen – drej dit hoved fra side til side og op og ned uden at du har spændt den. Følger hjelmen dit hoved 100% er den nok ok. Hvis ikke skal du helt sikkert udskifte den. Du kan også prøve en ny i samme størrelse og mærke hvor meget mere fast den sidder. En hjelm skal sidde stramt uden at den klemmer ubehageligt.
Når du skal finde den rigtige størrelse kan du måle dit hoveds omkreds 2-3 cm over ørene. Målet afspejler en størrelse ex. 56 cm= str. 56 eller S
Udover pasformen skal du tjekke din rem og sikre dig at den er ubeskadiget og at låseanordningen funger optimalt.
OG – husk aldrig at sætte den på benzintanken, da dampene fra denne – ætser hjelmen op.
Så tjek din hjelm og kør sikkert på MC. Og er du i tvivl – køb en ny!