Vælg de rigtige MC handsker

Her får du den viden, du har brug for, når du skal vælge dine MC-handsker. Så er du sikker på, at dine handsker altid er komfortable og yder den sikkerhed, de skal.

  1. Forside /
  2. LP/

Dine hænder er særligt udsat, når du kører på din motorcykel. For at din tur skal være en fornøjelse, er det afgørende, at dine hænder er beskyttet af de rigtige handsker i forhold til vejr og årstiden. Det ville være helt perfekt, hvis du kunne finde én handske, der dækker alle forhold på alle årstider. Desværre findes den handske ikke, som er 100% velegnet under alle forhold.

Vi anbefaler derfor, at du har 3 par handsker til din MC-kørsel:

Sommer motorcykelhandsker

Sommerhandsker

  • Vores sommerhandsker fra bl.a. Ixon og Macna er korte og ventilerede for at holde dine hænder kølige under varme forhold

Efterårs- og forårsmotorcykelhandsker

Forårs- og Efterårshandsker

  • Til forår og efterår anbefaler vi halvlange, vandtætte handsker fra f.eks. Macna og Dane, der giver let isolering

Hold varmen med vintermotorcykelhandsker

Vinterhandsker

  • Et par til når det er koldt og vådt – Typisk Lange/halvlange handsker, som er vandtætte med for, der sikrer, at dine hænder ikke bliver kolde og stive, så det er svært at betjene din MC’s greb
Handsker Kvinder

Motorcykelhandsker til Kvinder

  • Vi tilbyder et specielt udvalg af motorcykelhandsker til kvinder fra mærker som Ixon og Macna. Disse handsker er designet til at passe perfekt til kvinders hænder og leverer samme høje niveau af sikkerhed og komfort

Hvorfor er det nødvendigt med 3 par MC-handsker?

Motorcykelhandsker tjener 2 meget vigtige formål? Sikkerhed og komfort

Sikkerhed

  • Det er endnu ikke et lovkrav at køre med handsker i DK – MEN du bør altid gøre det! Kører du med handsker skal de være CE godkendt – dvs. at de har gennemgået en Europæisk sikkerhedstest hvor evt. styrt er simuleret

Komfort

  • Hænderne er særligt udsat for vind, vand og varme. Da de er en meget vigtig del af din komfort, skal du have et par på, der passer til selve dagen - eller så tæt på som muligt; Din tur er ingen fornøjelse, når dine hænder sveder voldsomt i tykke vinterhandsker og du ønsker bare, at din tur snart er slut, når dine fingre protesterer, fordi de er stive og kolde

Hvilke motorcykelhandsker skal du vælge?

Du skal selvfølgelig først og fremmest vælge de handsker inden for hver kategori, som sidder bedst og som passer til din økonomi.
Der findes rigtig mange typer. Her er lidt teknik, du skal have styr på:

Læder

  • Giver maksimal komfort og tilpasser sig dine hænder, men til gengæld er de ikke så gode til vand

Tekstil

  • Har ofte flotte farve og sidder godt, men tilpasser sig ikke dine hænder så godt som læder. Til gengæld kan de ofte vaskes og bliver hurtigt tørre!
Motorcykelhandsker med hård knobeskytter yder optimal beskyttelse

Knuckles

  • Det engelske ord for knoer – Handsker med hårde knuckels på knoerne giver den bedste beskyttelse, men nogen finder dem lidt ukomfortable. Er de bløde overholder de godkendelsen, men er knap så sikre, til gengæld er de meget komfortable. Semi-soft er en kombi af begge
Vælg mellem lange eller korte motorcykelhandsker

Kort eller langt skaft

  • De korte motorcykelhandsker er lidt mere komfortable, men hvis der ikke er overlap med din jakke, kan du blive våd, selvom de er vandtætte
Motorcykelhandsker med el-varme sikrer dig varme hænder på de kolde dage

El-handsker

  • Vinterhandsker med el-varme fra Dane og Macna holder dine hænder varme og funktionelle under kolde forhold. Motorcykelhandskerne med el-varme er vandtætte og lange/halvlange, så dine hænder forbliver tørre og varme

Handsker Lamineret

Handsker med svejset membran

  • De fleste vandtætte motorcykelhandsker har en traditionel membran, der ligger løst mellem yder og inderstof. (fastgjort i begge ender). Det er en god måde at lave vandtætte motorcykelhandsker på og er ikke så dyr; ulempen er, at når handskerne bliver våde så trænger vandet ind mellem inder og yderstof og handsken kan virke kold og tung, men den er stadig 100% vandtæt
  • Alternativet er en lamineret handske hvor membranen er lamineret fast på yderstoffet af motorcykelhandsken og dermed stopper vandet før det trænger ind i handsken. Det giver en perfekt konstruktion som er meget komfortabel – det er er dog en dyr teknik og disse handsker ligger ofte omkring 1.000 kroner eller mere