Hvilken hjelm skal jeg vælge?
Så du får høj sikkerhed, god komfort og samtidig en hjelm, der passer til netop din kørestil
Der kan være mange gode grunde til at du skal have en ny styrthjelm
- Måske er det din første nye hjelm?
- Din gamle hjelm er mere end 5 år gammel og så står den for en udskiftning?
Du bør udskifte din hjelm efter ca. 4-5 år, afhængig af hvor meget du kører.
Det er vigtigt fordi indmaden i din hjelm - foret og styroporen (flamingo) - bliver gradvist trykket sammen og din hjelm bliver derfor langsomt større. Efter 4-5 år er det ofte et halvt til et helt nummer og hjelmen yder dig ikke længere den beskyttelse, som da den var ny, og kan måske være direkte farlig.
Din hjelm har fået en skade og skal udskiftes.
Har din hjelm fået en skade ved et styrt eller lign. skal den ofte udskiftes. Er der synlige udvendige skader i form af revner, er det ligetil – NY Hjelm. På visse hjelmtyper kan det være svært at se (typiske hjelme der er lavet af polycarbonat) De revner sjældent ved uheld, men får en bule som øjeblikkeligt retter sig ud. Det gør, at den indvendige styropor (det hvide flamingo) vil være trykket sammen i det område fremover og vil ikke længere give dig den beskyttelse, du har brug for, hvis uheldet er ude.
Hvilke typer hjelme er der og hvad skal jeg vælge?
Vi kan dele dem op i 4 hovedgrupper som populært kaldes:
Visir: kan ofte fås i flere farver eksemplevis røgfarvet, som kan være rart om sommerens solskin
Indervisir: Kendt som Pinlock. Det er et tyndt gummiagtigt visir som med en indbygget silikonekant klæber sig til ydervisiret og danne en slags termorude, som gør at visiret ikke dugger
Udtageligt vaskbart for: Foret kan tages ud og vaskes. Det gør det er nemt for dig at vedligeholde din hjelm og holde den hygiejnisk.
Ventilation: De fleste hjelme har forskellige former for ventilation, som holder dit hoved køligt og er med til at holde dug væk fra visiret.
Samtale anlæg: Ingen hjelm kommer som standard med samtale anlæg, Men nogle modeller er forberedt til det og det er en kæmpe fordel, når du skal monterer det. Nolan og Xlite’s samtale anlæg hedder N-Com og det står på hjelmen, hvis den er forberedt til det.
Solvisir: et minivisir som er lavet af solbrillemateriale og kan vippes op og ned efter behov. Det Sidder bag visiret og ”forsvinder” op i hjelmen, når det ikke bruges. En dejlig feature især om sommeren.
NERS: Nolan Emergency Release System. Er du uheldig at vælte og ikke selv er i stand til at tage hjelmen af, så har NERS systemet 2 stropper i hver side, som en hjælpende person kan rykke i. Så så forsvinder kindpuderne og man efterfølgende nemt komme til fastspændingsremmen.
Fullfacehjelm / Integralhjelm:
Den lukkede klassiske hjelm som yder dig maksimal beskyttelse. Hjelmen kan have forskellige features, som både gør den komfortabel og nem at vedligeholde.
Flip-up hjelm
Er egentligt også en Full Face hjelm, men som navnet antyder så kan hele fronten ”flippes op”, således at den i åben stilstand, nærmest er som en pilothjelm. En låsemekanisme sikrer at hjelmen forbliver låst, når den er lukket. Kan hjelmen låses i åben tilstand, må man gerne køre med den åben.
Det kræver, at den har den særlige P/J godkendelse. Alle Nolan og Xlite hjelme har den.
Flipup hjelmen kan i princippet have alle de samme features som Fullface hjelmen.
Pilot-hjelmen
Pilothjelmen er den helt åbne hjelm uden front. Det er typen, der startede det hele op omkring styrthjelme. Pilothjelmen har fået en renæssance i de senere år, hvor mange tiltales af den frie fornemmelse, det giver at have vinden i ansigtet og samtidig er den nem og let at tage på. Nogle modeller har indbygget solbrille, men du kan, som mange gør, bruge den sammen med din egen solbrille.
Pilothjelmen er på ingen måde en højhastighedshjelm. Kommer hastigheden over de 100 km/t, falder komforten væsentligt i takt med at vind og insekter rammer ansigtet.
Er pilothjelmen lige så sikker som en Full face- eller en flip-up hjelm? NEJ det er den ikke!
Pilothjelmen har samme godkendelse og ”skallen” udsættes for den samme test. Men den giver stort set ingen beskyttelse på fronten af dit ansigt.
Adventure- eller Offroad hjelm
Adventure hjelme eller offroad hjelme? Kategorien smelter lidt sammen afhængig af hvad man bruger den til. Betegnelsen systemhjelm bliver også brugt i denne sammenhæng. Den grundlæggende ide er, at du kan tilpasse hjelme fuldstændig efter de forhold du kører under og derved få maksimal komfort og samtidig være beskyttet.
Hvilken hjelm skal du så vælge?
Svaret er, at der ikke er en entydig facitliste, men vælg den hjelm der overordnet passer bedst til din køretype. Er du f.eks. mest touring-type, så skal du vælge en Fullface- eller en flip-up hjelm. Kører du mest street og/eller pendler, så kan du også vælge Fullface eller Flip-up hjelmen , men her kan en pilot-hjelm også komme på tale.
Ved adventure kørsel -er det selvfølgelig oplagt at vælge en funktions hjelm, som kan tilpasses netop dit specielle brug.
HUSK udover sikkerheden, som er det vigtigste, så er komforten i din hjelm en meget stor del af din køreglæde og et dumt sted at spare.